Portergryde (4 personer)

Portergryde: 300 g. skalotteløg, majsolie, ½ dl. mel, ½ tsk. salt,½ tsk. peber, 1200 g. skært oksekød i tern, 1 fl. porter (her Svaneke Stout), 1 oksebouillon-terning, 1 spsk. dijonsennep, 2 spsk. brun farin, 1 spsk. hakkede friske timianblade, ca. 2 dl. fløde og hakket frisk persille til pynt.

Kartoffelmos: 1,5 kg. kartofler, ca. 3 dl. mælk, ca. 1 spsk. smør, salt og peber.

Tilberedning:

  1. Pil skalotteløgene og sautér dem i olie til de begynder at tage farve. Tag dem op.
  2. Kom mel, salt og peber i en plastikpose og ryst kødternene heri. Brun kødet i olie i 3 - 4 omgange.
  3. Når kødet er brunet, tilsættes skalotteløg, porter og bouillonterning. Lad det koge i ca. 5 min.
  4. Rør sennepbrun farin og timian i og lad det simre under låg i ca. 1 time til kødet er mørt.
  5. Kartoflerne skrælles og snittes i småstykker. De koges uden salt og moses. Mælk og smør røres i og smages til med salt og hvid peber.
  6. Retten serveres med rigelig friskhakket persille.