Juleølsmagning 2010

Fredag den 21. november var dagen for vores juleølssmagning. Vi havde truffet aftale med Frank Truelsen (tidligere formand i Haderslev) om, at han igen i år skulle føre os gennem juleøl universet. Desværre måtte Frank på grund af sygdom melde fra med kort frist. Heldigvis påtog vores formand Helge Beierholm Hansen uden lange overvejelser tjansen og havde til aftenen fremskaffet et imponerende udvalg

af godt juleøl til stor glæde for de 21 fremmødte.

Vi kom op på at smage i alt 12 meget forskellige juleøl:

Christmas Beer, 5,2% - Menabrea, Italien
Warm Welcome, 6% - Ridgeway, UK
Julehvede, 6,5% - Indslev, Danmark
Happy Hoppy Christmas, 6,5% - Hornbeer, Danmark
Christmas Ale, 7,5% - Titanic, UK
Fanø Julebryg, 7,6% - Fanø Bryghus, Danmark
Hjertensfryd, 8% - Warwik, Danmark
Red & White, 8% - Mikkeler, Danmark (?)
Yule Smith, 8,5% - AleSmith, USA
Gouden Carolus Christmas, 10,5% - Het Anker, Belgien
Santa’s Little Helper, 11% - Mikkeler, Danmark (?)
Samichlaus, 14% - Eggenberg, Østrig

Ved 23-tiden sluttede aftenen i høj stemning og med en tak til Helge for en spændende smagning, der havde fået julehumøret i top, og med en udlodning af de øl der havde været i overskud ved årets smagninger – alle fik en øl med hjem, som kan nydes og give lyst til at deltage ølsmagninger i 2011.

Højt skum!
Børge